Vi brænder for:
Kommunikation. At fortælle den gode historie. At visualisere fx et produkt eller en god arbejdsplads på en helt unik måde. At finde ind til den vinkel som skaber unikke oplevelser hos modtageren. Vi tror på det stærke, langtrækkende samarbejde med vores kunder, og jo mere åbne vores kunder er, jo større værdi kan vi tilføre. Vi er specialister på flere områder, men vi forstår at vi aldrig kender vores kunders forretning lige så godt som kunden selv.
Igennem årene har vi produceret: Reklamefilm til broadcast, employer branding-, strategi-, produkt-, SoMe-, instruktions- og corporate-film med flere. Kommunikation, podcasts og e-learning. Kampagne- og basale websites. Konceptudvikling og kommunikation til outdoor kampagner, merchandise, shows, film og meget mere … ja endda den visuelle del af en kogebog.
"Artificial Intelligens"
Vi brænder også for at kunne bruge de nyeste tekniske løsninger i branchen. Vi hilser AI velkommen, og vi benytter det allerede i mange processer i dag. Ligesom vi følger den teknologiske udvikling af fx kameraer, lys og lignende, er vi også med helt forrest, når det kommer til AI. Vi producerer de bedste løsninger til vores kunder, og til det bruger vi de optimale metoder og produkter.
En bred vifte af kompetencer
Vi har et meget bredt kompetencefelt, mange års erfaring og et meget stort netværk, som altid lever op til vores tillid. Derfor løser vi mange forskellige opgaver.
Analyse & Kommunikation
Det behøver ikke nødvendigvis være et "pre-study", men alle opgaver starter med en afklaring af en række spørgsmål. Afhængigt af opgaven kan det være mere eller mindre omfattende, men det er afgørende at få startet opgaven rigtigt. Ud fra det rigtige grundlag kan man bygge alt fra kommunikationsstrategi, budskabsstrategi, kanalplan osv. osv.
PRISER ER RELATIVE
Ønsker vs. budget
Vi leverer mange forskellige løsninger til mange forskellige professionelle virksomheder, og professionalisme er vigtigt for os. Der er stor forskel på, hvor ambitiøs hver virksomhed vil være, og det er ofte også afhængigt af den enkelte opgave. Er det en reklamefilm, der skal vises på landsdækkende TV, er de fleste ikke i tvivl om, at kvalitetsniveauet skal være højt, men vi laver også små produktfilm, der lever i et hjørne af en teknisk hjemmeside, og så skal den først og fremmest være brugbar og billig. Reklamefilm til sociale medier behøver ikke altid at være i “biografkvalitet”. Det er ikke os, som bestemmer det ... Det er budskabet og målgruppen. Men vi leverer altid i en kvalitet, som kunden og vi selv, kan være stolte af. Uanset prisen.
Whycom bruger ikke “fra-priser”.
Vi synes, at “fra-priser” udstiller en uprofessionel projekttilgang, som understreger, at der ikke bliver lagt det rigtige grundlag ved projektstart.
Når du har brug for en ny løsning til din virksomhed, har du først og fremmest brug for den rigtige! Det hjælper vi dig med at klarlægge fra start. Derfor får du også en fast pris, som du kan budgettere med, så du ikke pludselig skal forsvare en budgetforøgelse internt.
Vi arbejder sammen med vores kunder; professionelt!
innovation
innovation
innovation
innovation
innovation
SÆT OS IKKE I BÅS
Vi oplever af og til, at folk siger “Jamen I kan jo lave de store flotte reklamefilm, strategi, kommunikation, websites og værdibaseret design, så troede vi da ikke, at I ville lave SoMe- eller employer-branding-film”. Lad os fortælle, hvad vi er gode til og hvor vi tilfører jeres virksomhed størst værdi. Vi synes, at alle opgaver er spændende, og vi elsker diversitet.
En unik oplevelse
Hvor skiller whycom sig ud?
Forarbejdet er det vigtigste
Det er i “Pre-production”, man skaber grundlaget for at producere noget, som er helt unikt. Om det så skal være “totalt up-beat og max svedigt”, klassisk corporate eller feel-good story telling, så er det afgørende, at man starter projektet på den rigtige måde.
Vi tilgår alle opgaver som kommunikation, uanset om det er film, foto, design, websites eller rådgivning. Det kan have forskellige navne, men grundlæggende er det forberedelse og disponering.
Empatisk og dedikeret personinstruktion
Vi er særligt dygtige til personinstruktion. Vi kan få vores medvirkende på et stillbillede eller på en film/video produktion til at fremstå sikre, troværdige og mere professionelle ved at benytte empatisk og emnededikeret personinstruktion.
Vi har igennem mange års international erfaring opbygget metoder til at skabe tryghed og ro hos de medvirkende. Det er uden sammenligning den feedback, vi oftest får fra vores kunder. Det har selvfølgelig også afgørende betydning for produktet, men i den grad også for om vedkommende ønsker at deltage en anden gang.
International erfaring
Vi har kommunikeret internationalt i 25 år. Faktisk har vi arbejdet i 14 lande og flere gange i mange af dem. Der kan være stor forskel på, hvordan man skal kommunikere både geo- og demografisk. Men det kræver også indgående kendskab at kunne producere i andre lande. Regler, locations, skikke, religioner, temperaturer, logistik og meget, meget mere er afgørende faktorer, når man producerer i udlandet.
En af vores store kunder kontaktede os om en hasteopgave lørdag formiddag, og vores første medarbejder landede i det ønskede land mandag morgen. Vi har mange sjove anekdoter om internationale opgaver, som vi gerne deler over en kop kaffe.
Små og store kunder vinder awards
Når Whycom siger ja til en opgave, arbejder vi fokuseret med kunden for at opnå succes. Der er ikke! forskel på, om kunden eller opgaven er stor eller lille. Når vi siger ja til en opgave, har den førsteprioritet.
Hos Whycom “kommer du ikke bag i køen” uanset om opgaven er stor eller lille. Det er derfor, at vi vinder vores priser og awards sammen! med kunden. Fordi det er sådan vi arbejder … Sammen med kunden.
